Ole Mejer
Ole Mejer er en dansk skulptør og maler. Han arbejder primært med terracotta, stentøj og rakubrændt ler. Han er kendt for sine fantasifulde og humoristiske skulpturer, der ofte indeholder dybe fortællinger og refleksioner over menneskelivet. Mejer beskriver sin kunst som historier, der ikke nødvendigvis søger at være sandheder, men i stedet tilbyder et frirum for fortolkning. Hans værker er ofte humoristiske ved første øjekast, men bliver mere alvorlige, når man kender deres titler, som fx "Lille fugl forlader magtens korridor" og "Leder efter grænseflader til omverdenen".
Mejers arbejdsproces starter med en grundform i ler, som han gradvist former og tilpasser, ofte med flere fjernelser end tilføjelser. Efter brænding vælger han en passende titel til hvert værk, hvilket i sig selv er en kunstnerisk proces, hvor han føler en form for dialog med skulpturen. Han ser sit arbejde som en kombination af leg og alvor, og hans skulpturer udtrykker en modstand mod konformitet, hvilket afspejler hans frygt for, at samfundet en dag bliver for ensrettet.
Om mit arbejde
Mine skulpturer er vel nærmest et forsøg på at fortælle historier. Ved at benytte en kunstnerisk vinkel i mine formuleringer, har jeg mulighed for uden betænkeligheder at bevæge mig rundt om et hvilket som helst emne, på helt egne præmisser. På trods af denne totale frihed, skal skulpturen virke troværdig. Uanset skulpturens udformning skal beskueren helst føle eller overbevises om, at det er et mere eller mindre genkendeligt billede på et eller andet virkeligt eksisterende objekt eller problem.
Skulpturerne er meningstilkendegivelser, som ikke giver konkrete svar og anvisninger. Som tilskuer har man lov til at sige fra, men jeg har mest oplevet publikum interesseret, nysgerrig og undrende. Det er morsomt og dejligt og giver mig gode oplevelser.
Jeg har aldrig foregøglet mig selv, at mine skulpturer er altfavnende eller udtømmende sandheder. De er vel nærmest at betragte som et forsøg på at fortælle en historie eller lave et essay, om man vil. Ved at benytte en kunstnerisk vinkel i mine formuleringer, har jeg ret til – uden betænkeligheder, at bevæge mig rundt om et hvilket som helst emne, på helt egne præmisser. Måske har jeg oven i købet pligt til det, når jeg vælger at udstille offentligt.
